Danske virksomheder har brug for at kunne styre bogholderi, indkøb, salg og lager. De har brug for at kunne danne sig et overblik og hurtigt se på væsentlige regnskabstal og prognoser for salg og pengestrømme. Her kommer en bestemt type software ind i billedet. Det er software, der oprindeligt blev udviklet i Danmark, og som langt de fleste danske virksomheder har valgt at anvende i deres dagligdag til deres medarbejdere. Det er softwareprogrammet fra Microsoft som kaldes Dynamics 365 Business Central. Dengang det blev udviklet, valgte udviklerne bag at kalde programmet Navision. Kort tid efter opkøbte Microsoft rettighederne til denne software, og herefter kom det hurtigt ud på det internationale marked. Virksomheder over hele verden anvender denne populære software i dag. Derfor er det også en fordel for mange danske virksomheder, som driver internationalt handel med afdelinger i hele verden. Medarbejdere kan selv vælge hvilket sprog, de vil anvende i programmet. Dansk, engelsk, spansk, fransk, tysk eller noget helt andet.

Danske virksomheder har valgt denne software fordi, det er nemt at arbejde med og der er næsten uendelige muligheder i programmet. Man kan sætte budgetter op, bygge kontoplanen, oprette varekort, styklister, sager, tilbud og meget mere. Der er mulighed for at trække rapporter og arbejde med væsentlige nøgletal for virksomhedens økonomimedarbejdere og controllere for at danne sig et overblik over virksomhedens regnskaber. Man kan også oprette flere regnskaber. Mange vælger f.eks. at have et testregnskab, hvor man kan prøve funktionalitet af samt regnskaber til søsterselskaber, Holding osv.

Når man skal have programmet installeret for første gang og have sat det op, så vælger de fleste at bruge professionel hjælp. Her kommer en virksomhed som Logos Consult ind i billedet. Det er en dansk konsulentvirksomhed, som har specialiseret sig i at installere programmet og sætte det op efter kunders ønsker og behov. Ganske ofte har man som kunde brug for at få programmet tilrettet i f.eks. fakturahoveder, nogle felter, rapporter osv. Samtidigt kan mange kunder have brug for at programmet kan ”tale” sammen andet software og dermed er integreret til f.eks. en webshop, software til forsendelse og fragt eller noget helt andet. En virksomhed som Logos Consult har udviklere og konsulenter ansat som alle har stor erfaring og viden om, hvordan man sætter programmet op, programmerer i programmet osv. Ikke mindst er det en fordel at få noget undervisning i, hvordan man kan arbejde i programmet og få viden fra en professionel om, hvordan programmet virker. Programmet er nemlig bygget op på den måde, at de forskellige funktioner arbejder sammen. Det vil sige, hvis man opretter en potentiel kunde – et lead – kan man senere kopiere denne data til et kundekort og hermed sætte programmet op til, at hvis man retter i kontaktdata, f.eks. virksomhedsnavn, på leadet så ændres det også på kundekortet. Man kan også slå denne mulighed fra, hvis man ønsker det. Der er langt flere muligheder, også til sager, ressourcer, lager, produktion mv., som man kan få hjælp og assistance til fra professionelle.