Har du lige købt campingvogn og skal du på ferie i campingvogn for første gang? Eller er du garvet camper og har du bare brug for lidt tips til, hvordan du kan gøre din campingvogn endnu bedre at holde ferie i? Så er du landet det rette sted. Vi har nemlig her samlet 3 tips til en god ferie i din campingvogn, så du får mest muligt ud af din campingferie.
Investér i et godt fortelt
Uanset hvor god og rummelig din campingvogn er, så vil der altid være tale om et relativt trangt område, især hvis hele familien er afsted sammen. Det er lige netop derfor, at vi på det kraftigste anbefaler, at du bruger lidt penge på et godt fortelt, så hele familien får lidt ekstra plads uden for vognen. Det er nemlig altid rart at kunne trække benene ordentligt ud og nyde solnedgangen direkte fra campingstolen uden at man ender med at blive våd i regnvejr.
Byg elgulvvarme i campingvognen
Hvis du gerne vil have en behagelig varme i campingvognen, så skal du bygge elgulvvarme i campingvognen. Det giver en fantastisk komfort og sørger for, at der aldrig er fodkoldt. Det er især en god idé, hvis du gerne vil forlænge din campingsæson eller tage på camping i ydersæsonen, hvor det danske vejr mere indbyder til varme sokker end shorts og sandaler. Hvis du gerne vil have en gennemført løsning i forhold til gulvvarme til campingvogn, så skal du vælge gulvvarmefolie. Den skal blot rulles ud i bunden af din campingvogn, sættes fast med tape og så skal gulvtæppet ovenpå igen. Nemmere bliver det simpelthen ikke.
Husk varmeblæseren
Uanset hvor godt vejret er, når du er på camping, kan det være rart med en varmeblæser til forteltet. Om aftenen bliver der nemlig hurtigt koldt, især i de forholdsvis utætte fortelte, og der vil det være guld værd at medbringe en varmeblæser, så man kan sidde udendørs lidt længere.